de en

Teknik

Leret der bruges, er iblandet chamotte, der er hårdtbrændt ildfast ler, knust og sigtet til en bestemt kornstørrelse. Det åbner leret, som derved kan absorbere lerets udvidelse og sammentrækninger ved temperatursvingninger. Næsten al slags ler kan bruges når der er blandet 25 –50 % chamotte i.

Glasuren blev tidligere lavet af bly-forbindelser og ler. Nu er man gået over til bor- og lithium-forbindelser. De glasurer der er brugt på nærværende keramik er absolut blyfrie.

De forskellige farver fås ved at iblande forskellige metaloxyder og –nitrater.

Brændingen er det der giver Raku sit særpræg, og også det mest spændende ved processen. Når tingene er brændt første gang, ved 900 gr., glaserede og tørrede, sættes de ind i en600-700 gr. varm ovn. Temperaturen hæves, og efter 5-10 min. begynder tingene at blive rødglødende. Efter yderligere 5-10 min. er glasuren smeltet, og tingene tages op med en lang tang og lægges i en spand med et brændbart materiale, f. eks. aviser, halm, spagnum, eller tørre blade, og der lægges låg på. Varmen fra den glødende ting sætter ild til materialet. En forbrænding kræver ilt. Men da ilten er lukket ude, bruges ilten (oxydet) fra ler og glasurer. Har man kobberoxyd i glasuren, vil forbrændingen tage ilten og efterlade det rene kobber i glasuren. Det kaldes reduktion.  Hvor leret ikke er dækket af glasur, vil kulstof fra røgen brænde fast og give en grå til sort overflade. Efter 10 min. tages tingene op og lægges i en spand med vand, hvor det køler ned på et par min.

Dette er en meget hårdhændet måde at behandle leret på. Det skaber nogle meget store spændinger i ler og glasur som får det til at krakelere. Derfor er Raku ikke aldrig helt vandtæt. Man kan drikke te af det, men ikke bruge det som vase. Det kan heller ikke bruges til syreholdige madvarer som f. eks. juice eller marmelade, da glasuren let opløses.