de en

Leret

Ler er et grundstof. Det primære grundstof. De tre andre, vand, luft og ild gør det muligt at bruge leret på uanede måder. Fra idealstatuetter, amuletter og husgeråd i begyndelsen, til højteknologiske komponenter i dag.

Leret er meget tålmodigt. Fejler ens evner, kan det æltes op igen. Det finder sig i de første kluntede forsøg på drejeskiven, og alle de uhyrlige forsøg på at frembringe noget smukt og unikt, i at blive brugt som fartøj for ens håb og drømme.
Men det kræver også tålmodighed. De mange timer på drejeskiven, før man kan bestemme om det skal være en vase eller et askebæger. De utallige forsøg på at finde den teknik leret kræver, for at få lavet den ting man har i tankerne.

At arbejde med ler er først og fremmest et håndværk.

Det var den verden jeg stavrede ind i, da jeg selv kunne bevæge mig ind i min fars værksted. Det var et godt sted at lege. Det er det stadigvæk. Det er hvad jeg behøver af udfordringer. Det grundlæggende håndværk, det teknisk-videnskabelige med glasurkemi, og det åndelige og æstetiske, som jeg prøver at give udtryk og krop gennem leret.

I værkstedet bliver man aldrig færdig med at lære, at udvikle sig. Hver konklusion åbner nye veje. Nye ting der skal læres, som så giver nye muligheder.

At lære og at udvikle sig, menneskeligt og åndeligt, i former og linier, er for mig meningen med livet. Jeg har prøvet andre slags arbejde, men intet andet har krævet så meget og givet så meget.
Når jeg begynder at stavre igen, af gigt og alderdom, vil det stadigvæk være værkstedet jeg søger.