de en

Det åndelige

Som barn lavede jeg mange buer, pile og spyd. Når jeg sad og skar barken af, i forskellige mønstre og malede farver på, havde jeg en følelse af at det gav styrke og sjæl til ”våbenet”. En spids hasselkæp var jo bare en hvilken som helst kæp. At give den mønstre og farver, var at give den et formål og at bede om kraft til det formål. Det var et instinktivt, arkaisk ritual. En magi med rødder tilbage til dengang menneskets bevidsthed begyndte at forme sig.

Siden tidernes morgen har mennesket malet på vægge i huler, formet figurer i ler, lavet udsmykninger på våben, bolig og sig selv. Vi ved i dag ikke præcist hvorfor. For mig er det døre ind til den anden virkelighed. Den åndelige virkelighed. Der hvor kraften er.

Mennesket dengang gik frem og tilbage mellem de to verdener. De udforskede begge verdener lige så intensivt som vi i dag udforsker verdensrummet og genteknologi. Mange af de ting de så, lever videre hos shamanerne (åndemanerne) i de oprindelige folkeslag jorden over.

Også vil jeg gerne selv opleve den virkelighed der var så nærværende, og en så integreret del af hele verdensbilledet. Jeg tror at det billede er mere rigtigt, mere sandt, mere helt, end det billede religioner og videnskab senere har malet.

Det jeg prøver med min keramik, er at aktivere de lag i dybet af vores hukommelse, som husker vores totale ”samhængihed” med naturen og kraften.

Til daglig lever vi i en verden med vækkeur, arbejde, rudekuverter, frikadeller, tv-avis og aftenkaffe. Det er den verden mennesket har skabt.

Når jeg skal arbejde med keramikken, går jeg ind i den verden der har skabt mennesket.